Vinsmagning – Graf Adelmann
Fredag, d. 17. april
Frederiksberg
350 kr.
Württemberg i Glasset
Ved denne vinsmagning bliver du guidet igennem seks forskellige vine af vinbonde og greve Felix Adelmann fra Vinslottet Schaubeck.
Til at ledsage vinene bliver der serveret brød og snacks. Desuden er der 10 % rabat på vinene på dagen.
Hvor og hvornår
Fredag d. 17. april
Kl. 18.00-20.00
På Stockflethsvej 36, 2000 Frederiksberg ude i familien Bings orangeri.
Tilmelding og pris
Deltagelse for arrangement er 350 kr.
Tilmelding foregår hos Manfred & Co ved betaling til mobilpay 140798 eller
bankkonto 5470 2593762. Ved betaling skriv ”Graf Adelmann”.
S.U. Torsdag d. 16. april.
Kort om Vinslottet Schaubeck og Grev Felix Adelmann
Weingut Graf Adelmann er en familieejet VDP-vingård på det tyske slot Schaubeck i Württemberg. Det har en lang historie med over 700 års tradition for at lave vin.
Ejendommen drives af Grev Felix Adelmann. Han ønsker at lave vine, der har fokus på harmoni og elegance frem for volumen.
Vingården er medlem af VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter), der er en eksklusiv vinforening oprettet i 1910. De knap 200 medlemmer repræsenterer topniveauet for vin i Tyskland og man kan ikke selv melde sig ind, men skal inviteres. Kendetegnet for foreningen er en ørn, der er at finde på producenternes flasker.
Gården er kendt for at være blandt pionererne i tysk vin, bl.a. med tidlig brug af barrique-fade og en kompromisløs tilgang til kvalitet i både mark og kælder. Filosofien er klar: vine med finesse, balance og drikkeglæde – aldrig støjende, men altid karakterfulde.
Om Regionen
Württemberg ligger i det sydvestlige Tyskland i delstaten Baden-Württemberg, tæt ved byen Stuttgart. Klimaet er mildt og lidt varmere end fx Mosel.
Württemberg er især kendt for rødvin (hvilket ikke er typisk for Tyskland). De karakteristiske druer her er Lemberger (også kendt fra Østrig som Blaufränkisch) og Spätburgunder. De fleste af vinene drikkes lokalt og er derfor ikke videre kendt uden for regionen.
Kom og smag.
Vi glæder os til at se jer!
Hilsen Manfred & Co
| Vingård | Graf Adelmann |
|---|
| Region | Württemberg |
|---|
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
|---|



