
WEINGUT HEMER
Weingut Hemer skubber rammerne for bæredygtig vin i Rheinhessen
Weingut Hemer blev stiftet i 1902, og i dag er det brødrende Stefan og Andreas Hemer, der med deres familier, styrer gården. Med denne generation er vinhuset blevet transformeret fra en klassisk producent til en af de mest fremtrædende økologiske vinproducenter i Rheinhessen. De har modtaget stor anderkendelse for deres vine, og har i den sammenhæng også været udsendt på ZDF.
Lidt hengemt i en lille landsby tæt placeret ved Worms, en af de ældste byer i Nordeuropa, finder man Weingut Hemer. Da vi fandt dem, havde vi kørt noget modløste rundt i Rheinhessen, da de fleste vinsteder var lukket grundet Corona. Det tog da også lidt gåpåmod at banke på dørene til de forskellige vinhuse, for at smage på de eftertragtede dråber.
Da vi trådte ind på Hemers gård, blev vi mødt af medejeren, Gaby Hemer, som introducede os til deres vinlokale. Her blev der smagt på alt fra naturvin til vin på „ølflaske‟. Det var en overaskende positiv oplevelse, vi fik, da vi næsten havde følelsen af at byen var lukket.
Hemer er uden tvivl en af de mest innovative vinproducenter, der eksisterer i Rheinhessen, og har modtaget flere priser for deres vine. De er certificeret som en vegansk- og økologisk vinproducent, og har et udviklingsprogram kørende med den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landsdistrikter, der er samfinansieret af den tyske stat og føderale regering til udvikling af økologisk landbrug.
Byd velkommen til Hemer.


